FØLG VILDE BIERS LIVSCYKLUS - HELT TÆT PÅ.
I et bi-hotel-observatorie kan du følge vilde biers liv og levned - fra ægget bliver lagt, til der kommer en flyvefærdig bi på vingerne året efter.
Vi har 14-15 biarter i Danmark, som gerne vil flytte ind i et bi-hotel - de er såkaldt "hulboende" bier.
Vores observatorier har tre størrelser redegange, fordi det inviterer flest mulige biarter til at benytte hotellet.
VIDEO: Se biernes liv i et bihotel: https://planbi.dk/faa-et-helt-unikt-indblik-i-vilde-biers-liv/
At have et bi-hotel-observatorie handler ikke om plads til mange bier - det handler om at kunne kigge på dem - helt tæt på.
Her er det Murerbier, Osmia ssp., som er i gang med at bygge redeceller:
Det er utroligt lærerigt, at se hunbien samle pollen til madpakker, lægge æg, bygge redeceller, og at kunne se ægget blive til en larve, som spiser sin "madpakke", forpupper sig og året efter flyver der en bi ud i verden - og så begynder det hele forfra.
De fleste biarter lever næsten et helt år i deres redecelle, mens de kun er på vingerne i ca. seks uger, før de dør. Det er altså størsteparten af en bis liv, du her får indblik i.
Du kan læse meget mere om vilde bier i "God Bi-Skik" HER: https://planbi.dk/god-bi-skik/
PRODUKTDATA
Bihotel-observatorierne er fremstillet i dansk, FSC-godkendt egetræ.
Lågen er af krydsfiner.
Måler 28X20X4 cm., vejer 2,3 kg., og har et "tag", som både er limet og sat på med dyvler.
Lågen er hængslet og holdes lukket med en kraftig magnet.
Bagpladen er rillet på bagsiden for at modvirke, at hotellet "slår" sig af fugt og varme.
Der er isat en plexiglas-plade, som kan skrues af for rengøring. Skruehullerne er skåret ovale, så træet kan arbejde, uden at blive trukket ud af form.
Der er i alt ni redegange – i hhv. 3, 6 og 8mm i diameter - altså tilpasset forskellige arter af vilde bier.
Observatoriet hænges op på væg, mur eller i et træ med to skruer/søm.
Det kan også stå på en hylde.
Brændemærket PLAN Bi-logo på forsiden.
PLAN Bi-brochuren ”Sådan får du bier i bi-hotellet” vedlægges - desuden medfølger en liste over hvilke biarter, som gerne flytter på hotel, og deres foretrukne plantearter.
Fremstillet i samarbejde med tømrerfirmaet Bredahl Kristensen ApS, Gerlev.
VI HAR OGSÅ "ALMINDELIGE" BI-HOTELLER.
Se mere her: https://shop.planbi.dk/collections/bi-hoteller