Du kan ALDRIG få for mange akelejer!
Smukke knopper, smukke blade, smukke blomster og smukke frøstande - og så er den rigtigt god for bier.
Vild, dansk plante med blomster i rosa, blå og hvid.
60-80cm. høj forårsstaude med de yndigste og mest elegante blomster.
Og så har den også smukke blade.
Bed eller krukke. Sol/halvskygge.
Klarer tørke, men bliver flottest, hvis der er lidt næring i jorden.
Et hit hos humlebier, som kan ses "stjæle" nektar ved at bide hul i blomsternes sporer - det der kaldes nektar-tyveri:
https://www.youtube.com/watch?v=lUEcEZZ4I7c
Men også pollenindsamling i akeleje er en fornøjelse at følge:
https://www.youtube.com/watch?v=EHu9BL_jg-Y
Akeleje er faktisk i ranunkel-familien, hvilket vil sige, at den også er med til at understøtte populationer af ranunkelsaksebi, som insisterer på at samle ranunkel-pollen.
(Ranunkelsaksebier benytter flittigt bihotellernes mindste redegange).
Spreder sig villigt, når den først har fået fat.
Blomstrer først i år to ved forårssåning.
Blomstrer året efter, hvis sået i efteråret.
https://planbi.dk/saa-blomster-til-vilde-bier/
Aqulegia vulgaris.
TIP. Prøv at sætte bare en enkelt gren af akeleje på dit natbord. Lyset fra din natlampe vil danne de smukkeste siluetter på væggene.