"Skolepakke" med BI-HOTEL-OBSERVATORIUM, mulepose, lærervejledning mm.
PLAN Bi design på et Bi-Hotel-Observatorium
Indflyvningshuller set fra siden
Ophængning med to søm/skruer
Huller i plexiglaspladen skæres ovale, så træet kan arbejde frit
Murerbier har lagt æg i redegangen - det gule er "madpakken"
I sæsonen er der livlig aktivitet om dagen, og om natten sover bierne i gangene

"Skolepakke" med BI-HOTEL-OBSERVATORIUM, mulepose, lærervejledning mm.

Normalpris
599,00 kr
Udsalgspris
599,00 kr
Inklusive moms.
Antal skal være 1 eller mere

FØLG VILDE BIERS LIVSCYKLUS - HELT TÆT PÅ

PLAN Bi har "Skolepuljen", hvor vi samler ind til gratis bi-hoteller til skoler.
Dén pakke skolerne får, kan du nu købe her.
Læs om skolepuljen her: https://planbi.dk/gratis-bi-hoteller-til-skoler/

"Skolepakken" indeholder:

1 Bi-hotel-observatorium.
1 LET´S BEE BETTER-mulepose.
1 A4-plakat med BiBi & Bombus.
1 Lærervejledning, 16 sider.
Div. små foldere og trykt materiale + "Her fodres vilde bier"-klistermærker.
1 signeret  CD fra Carsten Knudsen, tidl. De Nattergale m/humlebisang.

---------

I et bi-hotel-observatorium kan du følge vilde biers liv og levned.
Vi har 14-15 biarter i Danmark, som gerne vil flytte ind i et bi-hotel - de er såkaldt "hulboende" bier.

At have et bi-hotel-observatorium handler ikke om plads til mange bier - det handler om at kunne kigge på dem - helt tæt på.

Her er det Murerbier, Osmia ssp., som er i gang med at bygge redeceller:

 

Det er utroligt lærerigt, at kunne se dem bygge redeceller, og kunne se deres æg blive til larver, som spiser deres "madpakker", forpupper sig og efterfølgende bliver til bier, der flyver ud i verden og gør det hele om igen.

De fleste biarter lever næsten et helt år i deres redecelle, mens de kun er på vingerne i ca. seks uger, før de dør.

Du kan læse meget mere om vilde bier i "God Bi-Skik" HER: https://planbi.dk/god-bi-skik/

Følg livet i et bi-hotel her: https://planbi.dk/livets-gang-i-et-bi-hotel/

Video fra bi-hotellet her: https://www.facebook.com/planbi.dk/videos/2615491012010701/

PRODUKTDATA

Bi-hotel-observatorium fremstillet i dansk, FSC-godkendt egetræ.
Måler 28X20X4 cm., vejer 2,3 kg., og har et "tag", som både er limet og sat på med dyvler.
Lågen er hængslet og holdes lukket med en kraftig magnet.
Både lågen og bagpladen er rillede på bagsiden for at modvirke, at hotellet "slår" sig af fugt og varme.
Der er isat en plexiglas-plade, som kan skrues af for rengøring. Skruehullerne er skåret ovale, så træet kan arbejde, uden at blive trukket ud af form.
Der er i alt otte redegange – i hhv. 6 og 8mm diameter - altså tilpasset forskellige arter af vilde bier.
Observatoriet hænges op på væg, mur eller i et træ med to skruer. Det kan også stå på en hylde.
Brændemærket PLAN Bi-logo på forsiden.
PLAN Bi-brochuren ”Sådan får du bier i bi-hotellet” vedlægges - desuden medfølger en liste over hvilke biarter, som gerne flytter på hotel, og deres foretrukne plantearter.

Fremstillet i samarbejde med tømrerfirmaet Ebbe Bredahl ApS, Gerlev.